← Jagttider

Privatlivspolitik

Sidst opdateret: 5. september 2026

Kort version

Jagttider har ingen konto, ingen sporing og ingen reklamer. Appen bruger din position til at slå jagttid, sol og vejr op for det sted, du vælger. Positionen sendes til vores server for at hente jagttid og vejr, og til Apple for at finde stednavnet og vise kortet. Vi ved ikke, hvem du er.

Hvem er ansvarlig

Sandet Apps ApS
Søvænget 5, 3300 Frederiksværk
CVR 46701062
jagttider@dyrr.app

Hvilke oplysninger appen bruger

Din position. Appen bruger den position, du vælger — enten fra telefonens GPS, når du giver lov, eller et sted du selv søger frem eller sætter på et kort. Positionen bruges til tre ting:

  1. At beregne solopgang og solnedgang. Det sker på telefonen.
  2. At slå op, hvilke arter der har jagttid, hvor du er. Det sker på vores server.
  3. At hente vejrudsigten for stedet. Det sker på vores server.
  4. At finde stedets navn, så du kan se hvor du har valgt. Det sker hos Apple.

Ingen andre oplysninger. Appen har ingen konto, beder ikke om navn eller e-mail, og indeholder ingen analyse- eller sporingsværktøjer fra tredjeparter.

Hvad der sendes til vores server

Når appen henter jagttid eller vejr, sender den koordinatet for det valgte sted til vores server. Koordinatet sendes præcist — jagttiden afhænger af, hvilket område du står i, og grænserne følger ikke et gitter.

Vi gemmer ikke din position eller din IP-adresse i en database, og vi knytter dem ikke til dig. Serveren gemmer alene selve vejrudsigten, i felter på nogle få kilometer, så den samme prognose kan genbruges af alle. Den indeholder vejrdata, ikke oplysninger om brugere.

Vores hostingudbyder Supabase fører tekniske driftslogs over forespørgsler til serveren. De kan indeholde din IP-adresse og det koordinat, forespørgslen indeholdt. Loggene bruges kun til drift og fejlsøgning og slettes automatisk efter højst syv dage.

Serveren kører hos Supabase i EU (Irland). Supabase er vores databehandler.

Hvad der sendes til Apple

Tre af appens funktioner bruger Apples egne korttjenester, og de går uden om vores server:

  • Stednavnet. For at vise »Frederiksværk« i stedet for to tal slår appen navnet op hos Apple. Til det sendes dit præcise koordinat.
  • Søgning efter et sted. Søger du et sted frem, sendes det, du skriver, til Apple, mens du skriver.
  • Kortet. Vælger du stedet på kortet, henter appen korttiles og luftfoto fra Apple for det område, du kigger på.

Apple modtager ikke navn, e-mail eller nogen konto fra os — appen har ingen. Hvad Apple selv gør med oplysningerne, følger Apples egen privatlivspolitik for kort- og lokationstjenester.

Hvem vi deler med

For at hente vejrudsigten sender vores server et koordinat videre til:

  • DMI (Danmarks Meteorologiske Institut)
  • MET Norway (Meteorologisk institutt), som reserve når DMI ikke svarer

De to modtager ikke dit præcise koordinat. Serveren afrunder først til midten af et felt på nogle få kilometer og sender kun det.

Ud over dem er Apple modtager af de oplysninger, der er beskrevet i afsnittet ovenfor, og Supabase er vores databehandler for serveren. Ingen af dem modtager noget fra os, der identificerer dig.

Vi sælger, udlejer eller deler ikke oplysninger med andre.

Hvor længe

Positionen gemmes på din telefon, indtil du ændrer eller sletter den. På serveren gemmes ingen oplysninger om dig — kun tekniske driftslogs i op til syv dage, og vejrudsigter pr. område uden nogen kobling til brugere.

Widgetten

Widgetten på hjemmeskærmen læser det sted, du har valgt i appen, og henter jagttid og vejr på samme måde som appen. Den bruger ikke andre oplysninger.

Dine rettigheder

Efter databeskyttelsesforordningen har du ret til indsigt, rettelse, sletning og indsigelse. Fordi appen ikke kender din identitet, kan vi i praksis ikke finde oplysninger om netop dig — men skriv til jagttider@dyrr.app, hvis du har spørgsmål.

Du kan klage til Datatilsynet, Carl Jacobsens Vej 35, 2500 Valby, datatilsynet.dk.

Børn

Appen henvender sig ikke til børn under 13 og indsamler ikke bevidst oplysninger om dem.

Ændringer

Ændrer vi politikken, opdaterer vi datoen øverst. Væsentlige ændringer nævnes i appens udgivelsesnoter.